*Gemmer Emballage - din leverandør af film og folie.*
*




Forestil Dem en unik emballage, der sælger Deres produkter på præsentationen


Selvbetjeningssalg stiller særlige krav til emballagematerialerne. De skal præsentere produkterne effektivt, styrke kundetiltrækningen og sælge produkterne.
De skal imidlertid også beskytte produkterne mod hårdhændet behandling, pilfingre og tyveri.

Beskadigede eller ødelagte pakninger er uskønne og kan ikke sælges. Vigtige dele forsvinder. Letfordærvelige levnedsmidler mister hurtigt deres friske udseende og smag, og tabene løber op.

Ved at arbejde tæt sammen med detailhandlere og producenter har CRYOVAC udviklet et udvalg af krympefilm i høj kvalitet.

En avanceret teknologi, der tværbinder molekyler og gør dem usædvanlig stærke. Specielle film med barrierelag holder ilt ude og den friske kvalitet inde. Anti-dug egenskaber gør, at filmene forbliver krystalklare.

Den attraktive tætsluttende CRYOVAC krympefilm sikrer, at kundernes opmærksomhed henføres til det væsentligste: SELVE PRODUKTET.


Hvad kan pakkes ?


Husholdningsartikler CRYOVAC film er med deres store styrke og transparens den perfekte løsning til forskellige produktstørrelser og -former. Ofte er det den eneste emballage, der behøves.

Bøger, CD'er, Software, Manualer CRYOVAC   film sikrer en tætsluttende og modstandsdygtig krympeemballering med god maskinbearbejdelighed. Filmens store gennemsigtighed gør, at trykt tekst let kan ses og læses.

Legetøj, Spil, Sportsudstyr Pilfingre udsætter disse fristende produkter for den hårdeste prøve. CRYOVAC coekstruderede flerlagsfilm kan modstå hårdhændet behandling og hindrer, at produkterne bliver usælgelige.

Papirprodukter, Tekstiler CRYOVAC film med nænsom krympeevne ødelægger ikke skrøbelige pakninger og er alligevel yderst stærke. De kører let på high-speed automatiske pakkelinier.

Kosmetik, Rengøring, Medicin Med deres kvalitetsmæssige udseende er CRYOVAC krympefilm det mest oplagte valg til en lang række husholdningsartikler og personlige plejeartikler. Deres store styrke gør dem også ideelle til sampakninger eller til produkter, der skal sikres mod berøring.

Levnedsmidler De alsidige CRYOVAC film fremhæver produkternes appetitvækkende udseende og bevarer deres smag og friske kvalitet ved forskellige temperaturer. Iltbarrierer, der holder ilt ude, forlænger holdbarheden. Anti-dug egenskaberne sikrer, at produktet kan ses helt tydeligt. Disse superstærke film er perfekte til sampakninger af forskellige produktstørrelser og -former.

Fordele ved CRYOVAC

CRYOVAC højkvalitetsfilm giver uforlignelige fordele. Koncernens forskere arbejder tæt sammen med producenter og detailhandlere i udviklingen af avancerede film til en lang række levnedsmidler og non-food produkter.
CRYOVAC krympefilm, der er udviklet på basis af markedets behov, giver særlige fordele, der gør det lettere at emballere, beskytte og sælge Deres produkter.

Tindrende klar Fremragende transparens og klarhed med enestående salgspræsentation. Kan erstatte vinduer i salgskartoner.

Kontrolleret krympekraft Den kontrollerede krympning sikrer en flot præsentation uden ødelæggelse af skrøbelige produkter.

Stor elastisitet Fingeraftryk eller fordybninger forsvinder hurtigt takket være filmens fremragende elastisitet og indbyggede hukommelse.

Forbliver fleksible CRYOVAC film bevarer fleksibilitet og kan tåle både frostgrader og høje varmegrader. Filmen har en særdeles god "memory".

Perfekt tilpasning og krympning Filmen lægger sig uden problemer om en lang række produktformer og -størrelser uden at danne "æselører" eller grimme folder og kanter.

Sampakninger Sampakning af alle typer produkter - lige fra levnedsmidler til rengøringsmidler og personlige plejeartikler - gøres nemt på pakkelinierne. Desuden arbejder vore specialister tæt sammen med kunderne inden for både levnedsmiddel- og non-food industrierne om udvikling af skræddersyede løsninger på emballage- og markedsføringsmæssige problemer.

CRYOVAC sørger ikke blot for de bedste emballagematerialer, men giver også rådgivning med hensyn til udstyr, installation, produktionsstart, grafisk design og andre vigtige serviceydelser. Som CRYOVAC kunde kan de regne med vort totale engagement.

I Danmark er GEMMER EMBALLAGE ApS eneforhandler af CRYOVAC displayfilm.

CRYOVAC's miljøpolitik

Beskyttelse af miljøet er en integreret del af CRYOVAC's forretningsfilosofi.
Alle CRYOVAC's film er dioxinfri. Attester forefindes for alle normale målinger og krav.

CRYOVAC arbejder ud fra princippet om, at en miljømæssig indsats og en forretningsmæssig succes er fuldt ud forenelige mål.

CRYOVAC tager derfor de miljømæssige konsekvenser af sine handlinger i betragtning og er parat til at vise, at alle aktiviteter udføres på en ansvarlig måde, der er sikker for de ansatte, kunder, naboer og miljøet.

CRYOVAC bestræber sig på at nå længere end de europæiske regler og EU standarder og retter sig efter de mest strikse, når kravene er forskellige fra land til land. Ny teknologi gør det ofte muligt at gå længere end blot at overholde reglerne, og denne holdning styrkes i alle CRYOVAC afdelinger sammen med en udveksling af miljømæssig information mellem personale, kunder og leverandører.

CRYOVAC stræber efter at betragte miljømæssige emner som en permanent del af det totale kvalitetsprogram, hvor overholdelse af gældende regler er et minimumskrav. De bestræber sig for at bevare de naturlige ressourcer og energireserver inden for alle områder og konstant forbedre deres indsats.

CRYOVAC sikrer sig, at miljøet tages i betragtning i alle produkt- og produktionsudviklingsprogrammer. De plastmaterialer og pakkesystemer, som de producerer og sælger, give klare fordele i distributionen af letfordærvelige levnedsmidler. For at reducere vore produkters miljømæssige påvirkning igennem hele deres livscyklus, arbejder de aktivt inden for kildereduktion, genbrug og genindvinding af energi. De er fast besluttede på at forbedre deres miljøindsats ved at afsætte de nødvendige midler til forskning og udvikling af genanvendelse af plastmaterialer.

CRYOVAC holder øje med, om de lovmæssige krav bliver overholdt, hvilke fremskridt, der sker med miljøforbedringsprogrammerne, og hvorledes deres miljø-engagement overholdes. Alle større CRYOVAC enheder i Europa har miljøfunktionærer, der er ansvarlige for gennemførelsen af CRYOVAC's miljøpolitik.

Til toppen

Biltoftvej 1 - Næsbjerg - DK 6800 Varde - Phone: 76 76 70 11 - Fax: 76 76 70 77 - Mail: info@gemmer-emballage.dk
webdesign OurSite